Når stilheden bliver for tung: Om ensomhed i en travl verden

Ensomhed er ikke kun at være alene. Den kan opstå midt i en travl hverdag, omgivet af mennesker. Det er følelsen af ikke at blive set, ikke at høre til, ikke at have nogen, man kan dele sig selv med. I vores tid, hvor alt går hurtigt, og kontakt ofte foregår gennem skærme, er ensomhed blevet et voksende problem – selv blandt dem, der tilsyneladende har mange omkring sig.

Som psykologbehandling møder jeg mennesker i alle aldre, der beskriver netop den tomhed. De går på arbejde, passer deres pligter, holder facaden – men indeni er der en stille længsel efter nærhed. Ofte tør de ikke sige det højt, fordi ensomhed stadig forbindes med svaghed. Men i virkeligheden er det et dybt menneskeligt behov, der ikke bliver opfyldt.

Ensomhed er ikke bare en følelse – det er et signal. Et tegn på, at noget mangler. Vi mennesker er skabt til forbindelse, og når den udebliver, reagerer både krop og sind. Man bliver træt, mister motivationen, sover dårligt og begynder at tvivle på sin egen værdi. Ensomhed gør ondt, fordi den rammer dér, hvor vi er mest sårbare: i behovet for at høre til.

I terapien arbejder man med at forstå, hvorfor forbindelsen til andre er blevet vanskelig. For nogle handler det om manglende selvtillid, for andre om dårlige erfaringer med at åbne sig. Nogle har lært at klare sig selv og har glemt, hvordan man beder om hjælp. Første skridt er ofte at genfinde troen på, at man kan blive mødt – at der findes relationer, der kan rumme én, som man er.

Et vigtigt aspekt af arbejdet med ensomhed er også relationen til sig selv. Mange mennesker forsøger at dulme følelsen af tomhed med aktivitet – de holder sig beskæftigede, så stilheden ikke bliver for høj. Men netop i stilheden ligger muligheden for at genopdage sig selv. Når man lærer at være i eget selskab uden at føle sig forkert, bliver det lettere at knytte sig til andre.

At bryde ensomhed kræver små skridt. Det kan være at tage kontakt til én person, deltage i et fællesskab eller blot begynde at fortælle sandheden, når nogen spørger, hvordan man har det. Nærhed opstår, når man tør være ærlig.

Ensomhed er smertefuld, men den er også et håb i forklædning. Den fortæller os, at vi stadig længes efter forbindelse – og længsel er en bevægelse mod liv. Når man begynder at række ud, sker der ofte noget overraskende: verden rækker tilbage.